KarmaLounge

KarmaLounge har hjemme i det østlige Danmark, nærmere betegnet Espergærde tæt på Helsingør. Det er dog nu næppe derfor, at firmaet hylder Østens filosofi med kropsterapi, bindevævsmassage, hot stone-massage og japansk lifting. Her kan du træde ind i en hyggelig og tryg massage-oase, hvor DU er i centrum og nærvær er et varemærke.

Vi har lige fra starten hjulpet med den gode karma på vej med alt grafisk arbejde i form af logo, emblem, plakater, flyers, kort samt trykløsninger og senest Karmagaven, som er personlige gaveæsker fyldt med magiske øjeblikke.